Forord

af Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Jørgen Wæver Johansen

I den første uge af april gennemførte jeg sammen med Landsarbejdsrådets formand, Jess G. Bertelsen en fact finding mission til Østcanada. På rejsen deltog endvidere forskere, der for øjeblikket er i gang med forskningsprojekter vedrørende de socioøkonomiske konsekvenser af råstofprojekter i Grønland samt medarbejdere fra mit direktorat.

Idéen var fra starten at indsamle viden om, hvordan Canada's federale regering og provinsregeringerne samt Nunavut har grebet deres aktiviteter på råstofområdet an med hensyn til inddragelse af lokale virksomheder og lokal arbejdskraft i tidligere og igangværende råstofprojekter.

Resultatet af rejsen er allerede nu ved at give konkrete resultater i, hvordan vi på arbejdsmarkedsområdet vil tilrettelægge vores indsats de kommende år. Selv om vi må vente med konkrete aktiviteter omkring kvalificering af arbejdskraft m.v., så er det afgørende, at vi allerede nu opstiller visioner og målsætning for, hvad vi ønsker at opnå på arbejdsmarkedsområdet ved eventuelle projekter, og ikke mindst hvilken fremgangsmåde og metoder, vi vil anvende, for at opnå de stillede mål.

Denne rapport omfatter udover rejseprogram fem artikler af deltagere på rejsen, der på hver deres område på denne måde forsøger at formidle nogle af de væsentligste erfaringer fra rejsen til en bredere offentlighed.

Jeg vil her benytte lejligheden til endnu en gang at takke vores værter i Østcanada for det engagement og den professionelle måde, de enkelte politikere og embedsmænd via foredrag, diskussioner og ekskursioner fik viderebragt vigtige facts og erfaringer til vores grønlandske delegation.

Jeg vil også takke ministerråd Marianne Lykke Thomsen for hendes grundige arbejde med tilrettelæggelse af programmet samt de enkelte deltagere i delegationen for en engageret indsats.

Indholdsfortegnelse

Forord

Deltagerliste

Program

- Mandag den 3. april
- Tirsdag den 4. april
- Onsdag den 5. april
- Torsdag den 6. april
- Fredag den 7. april
- Lørdag den 8. april
- Søndag den 9. april
- Mandag den 10. april
- Tirsdag den 11. april

Udbytterigt besøg hos vores naboer i vest

- Hvordan vælger vi den rigtige vej?
- Visioner - hvad vil vi have ud af det?
- Hvordan opnår vi vore mål?
- Forskellige scenarier
- Aktiveringsplaner
- Inddragelse af arbejdsmarkedets parter
- Har vi arbejdskraftsressourcerne?

Kan Grønland lære af New Foundlands erfaringer med offentlig medvirken i etableringen af olieproduktion

- Hybernia projektets betydning for New Foundland
- Erfaringerne fra New Foundland og olieproduktion i Grønland?
- Kan Grønland lære af New Foundland?

Integration af lokal arbejdskraft i råstofprojekter 

- Introduktion
- Human Resources Development Canada
- Grundtankerne i human resource management
- Kravet om klare visioner fra starten
- Opstartsfasen i Hibernia-projektet i Newfoundland 
- Inddragelse af de lokale fagforeninger
- Red Seal-certifikatet
- Forhøjet produktivitet ved inddragelse af arbejdskraften i beslutningsprocessen
- Indsamling af erfaringer og netværksdannelse

Social Impact Assessment

- 1. Introduktion
- 2. Begrebsafklaring
- 3. Strukturen i SIA
- 4. Metoder
- 5. Erfaringer og perspektiver

Sociale forhold og sociale konsekvenser af olie- og gasudvinding 

- 1. Introduktion
- 2. Det lokale samfunds rolle
- 3. Lovgivningsrammen
- 4. Undersøgelse af de sociale forhold
Befolkningssammensætning - demografiske forhold
Sundhedsservice
Sociale problemer
- 5. Beskæftigelse og træning 

Litteratur og kilder

Deltagerliste for Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen - besøg i Canada den 3. - 11. april, 2000

Delegation:

• Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen, Siumut
• Formand for Landsarbejdsrådet Jess G. Berthelsen, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat.
• Kontorchef Avva Mathiassen, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
• Ministersekretær Ove Poulsen, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
• Udviklingskoordinator Keld Jensen, Cand. Comm., PhD, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
• Tolk Kelly Berthelsen, Tolkekontoret, Grønlands Hjemmestyre.
• Professor Gorm Winther, Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.
• Lektor Rasmus Ole Rasmussen, Lic. Scient, PhD, North Atlantic Regional Studies, Roskilde Universitet.
• Forskningslektor Mogens Holm, Lic. Scient, PhD, North Atlantic Regional Studies, Roskilde Universitet
• Ministerråd Marianne Lykke Thomsen, Grønlands Repræsentation, Ottawa, Canada.

Program for Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen - besøg i Canada den 3. - 11. april, 2000

Delegation:

Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen
Formand for Landsarbejdsrådet Jess G. Berthelsen
Professor Gorm Winther
Kontorchef Avva Mathiassen
Ministersekretær Ove Poulsen
Udviklingskonsulent Keld Jensen
Tolk Kelly Berthelsen

Lektor Rasmus Ole Rasmussen (St. John's - ankomst 1. marts - kun deltagelse i St. John's)
Mogens Holm (do - kun deltagelse i St. John's)

Ministerråd Marianne Lykke Thomsen (minus deltagelse i Iqaluit)

Mandag den 3. april

10.00 Afgang Nuuk - Goose Bay fueling + paskontrol

16 - 17 Ankomst St. John's
Indkvartering på Hotel Newfoundland, Cavendish Square, tlf. (709) 726-4980 fax (709) 726-2025

19.30 Middag for delegationen - intern briefing vedr. Newfoundland-turen - Brunos Restaurant.

Tirsdag den 4. april

09.00 Møde med repræsentanter for Newfoundland og Labrador's regering. Indledning ved Minister for Intergovernmental Affairs, Mr. Walter Noel. Mødeleder: Deputy Minister Brian Maynard, Department of Mines and Energy og Charles Lester, Department of Mines and Energy . Sted: TD bygning på 140 Water Street, 5. sal co. CNOPB.

Kl. 09:15 Åbningstale v/ Honourable Walter Noel, Minister of Intergovernmental Affairs.

Kl. 09:30 Snapshot of Mineral and Petroleum Development in Newfoundland & Labrador v/Brian Maynard, Deputy Minister, Mines & Energy.

Kl. 09:45 Offshore Industry's Perspective - Preparing and Response to Offshore Petroleum Project Activity v/Leslie Galway, President, Newfoundland Offshore Industries Association.

Kl. 10:00 Human Ressource Development - Labour Supply, Demand and Addressing Needs v/Major Projects Human Ressource Development Committee.

Kl. 10:30 Memorial University v/Dr. Terry Murphy, Dean of Arts.

Kl. 11:00 Canadian Centre for Cold Ocean Research v/James O'Brien, Director of Communications.

Kl. 11:45 College of the North Atlantic - Responding to Industry and Special Group Needs v/Pam Walsh, President, CONA.

Kl. 12:00 Torngait Ujaganniavingit Corporation - Ten Mile Bay anorthosite Quarry Experiences v/Fred Hall, Managing Director, Labrador Inuit Development Corporation.

Kl. 12:20 Land Claims and Mineral Petroleum Ressource Development v/TDB Labrador Affairs.

14.00 Møde med Canada-Newfoundland Offshore Petroleum Board ved Vice-chairman, Fred Way at CNOPB, 140 Water Street, 5. sal - tlf. (709) 778-1473

16. - 17 Besøg på Marine Institute (arrangeret af Mark Shrimpton)

19.30 Landsstyremedlemmet vært for en middag på Restaurant Bianca's på 171 Water Street tlf. (709) 726-9016 for Minister for Intergovernmental affairs og diverse kontakter fra provinsielle og føderale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og industrien.

Onsdag den 5. april

09.00 Orienteringsmøde med Hibernia Management ved Andrew J. Adams, Chairman of Hibernia Executive Committee - fokus på initiativer indenfor uddannelse, beskæftigelse og sikkerhed for lokaltansatte. Hotel NFDL, Marconi Suite, 1 sal.

11.00 Afgang til Bull Arm, hvor bygningen af Hibernia platformen foregik

(ca. 11/2 - 2 timers buskørsel hver vej med 25 sæders bus med guide fra Discovery Tourist Service)

Konsulent Mark Shrimpton fra konsulentfirmaet Community Resource Services Ltd. fortæller om sit arbejde vedr. socio-økonomiske studier af olieudvinding.

14.00 - 16.00 Rundvisning ved Mark Dykeman (709) 724-2509, leder af PCL Industrial Construction i Bull Arm. (Bob Greening, Site Superintendent tlf (709) 463-7408)

16.30 - 17.00 Rundvisning på Newfoundland Transshipment Terminal ved Terminal Manager Jos Wolke og Support Services Manager Howard Kelly

17.00 - 19.00 Afgang Bull Arm - St. John's

Torsdag den 6. april

09.05 Afgang St. John's - Ottawa AC 3855 + afg. 10.50 AC 8891

11.45 Ankomst Ottawa

Indkvartering på Hotel Chateau Laurier, Rideau Street 1, tlf. (613) 241-1414, fax (613) 562-7030

15.30 Møde med repræsentanter fra DIAND, Division of Oil and Gas ved Mimi Fortier (tlf (819) 997-0878) vedr. initiativer omkring uddannelse og beskæftigelse af lokal arbejdskraft ifm. ressourceudvinding. Socio-Økonomiske aspekter forbundet med mineral og olieudvinding i nordlige områder.

18.30 Reception hos Ministerråd Marianne Lykke Thomsen - efterfulgt af spisning ca. 20.00 på Restaurant El Meson, 94 Beechwood tel 744-8484 med ICC's vicepræsident i Canada, Sheila Watt-Clotier.

Fredag den 7. april

09.00 Besøg på Nunavut Sivuniksavut - uddannelsescenter for inuit, 2-368 Dalhousie Street (613-244-4937). Forelæsning ved Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen.

10.30 Kort møde og briefing af ambassadør Svend Roed Nielsen på Ambassaden

11.- 12.30 Briefing af Ken Drolet, President, Pan Arctic Inuit Logistics og Assistent to General Manager i PAIL, Don Axford, på Grønlands Repræsentation.

15.00 Landsarbejdsrådsformand Jess G. Berthelsen møde med Ed Nielson, Secretary Treasurer i CEP, Communications, Energy og Paperworkers Union (national fagforening, som også organiserer arbejderne i anlægs- og oliebranchen i NFDL)

Lørdag den 8. april

Afgang til Montréal

Indkvartering på Delta Hotel, 475 ave. Président-Kennedy tel: (514) 286-1986 fax: (514) 284-4342

19.30 Middag med Executive Director og Advisor to the President for Makivik, Don Allard på La Cabana Grecque, Prince Arthur.

Søndag den 9. april

18.30 Delegationsmøde, wrap-up og evaluering.

Mandag den 10. april

09.30 Afgang Montréal til Iqaluit (7F 866) -

12.37 Ankomst Iqaluit

Indkvartering på Navigator Inn - tlf (867) 979-6201 fax (867) 979-4296

14.00-16.00 Rundvisning Nunavut parlament + Fællesmøde med medlemmer af Nunavut-regeringen; Minister of Health and Social Services, Hon. Ed Picco, Minister of Education, Hon. James Arvaluk og Minister of Sustainable Development, Hon. Peter Kilabuk

Møde mellem Landsarbejdsrådsformand og SIK-formand Jess G. Berthelsen og Doug Workman, President of Nunavut Employees Union.

19.00 Middag med Nunavut-regeringen, Premier, Hon. Paul Okalik, Minister of Education, Hon. James Arvaluk og Minister of Sustainable Development, Hon. Peter Kilabuk, Hugh Lloyd, Director Department of Intergovernmental Affairs, Executive Assistant Jimi Onalik, Executive Assistant Marianne Demmer, Statistikchef Jack Hicks m.fl.

Tirsdag den 11. april

09.00 Oplæg vedr. OECD rapport om Grønlands økonomiske forhold ved Professor Gorm Winther

12.20 Afgang til Kangerlussuaq

18.25 Ankomst Nuuk

Udbytterigt besøg hos vores naboer i vest

Af Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen

Den dybe tallerken er opfundet. Den behøver vi ikke opfinde igen. Den netop gennemførte fact finding mission til Østcanada viser, at vi kan bruge mange af de erfaringer, man har gjort sig hos vores naboer i vest.

Vores rejse til Østcanada i april 2000 havde primært til formål at indsamle viden om, hvordan man her har grebet de arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger an i forbindelse med storskala råstofprojekter. Mange forhold er identiske hos vores naboer i vest, og hvis vi i løbet af nogle år står over for gennemførelsen af olie- og gasudvinding eller udvinding af mineraler, så vil mange positive og negative erfaringer fra Canada kunne få stor betydning her i Grønland.

Jeg opfatter samtidig rejsen som en vigtig begivenhed, der vil danne rødder for et langt tættere samarbejde med vores venner i vest. Jeg er meget imponeret over, hvor professionelt vi blev modtaget, og hvor seriøst vores værter greb opgaverne an. Samtidig var det en varm oplevelse at opleve den forståelse og det engagement, vi blev mødt med overalt, hvor vi kom frem.

Hvordan vælger vi den rigtige vej?

Udfordringerne og mulighederne er mange, og vi må erkende, at der også er mange ricisi forbundet med at gå i gang med store råstofudvindingsprojekter.

Jeg finder, at forberedelsen til at starte råstofprojekter op giver anledning til en erkendelsesproces: Hvordan står vi i dag, hvor vil vi hen og hvordan opnår og realiserer vi de målsætninger vi beslutter os for?

Jeg tror, at der vil være bred enighed om, at vi hverken på arbejdstagerside eller blandt virksomhederne er fuldt ud forberedt til de store udfordringer, råstofprojekterne vil give. Vi må også erkende, at de indikatorer, som vi normalt bruger på økonomisk udvikling og på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet, ikke helt imødekommer de forventninger, vi har for vores interventioner på disse områder. Samlet set kan vi anvende udfordringerne på råstofområdet og også de store opgaver inden for bygge- og anlægsområdet til at sikre et generelt kvalitetsløft af såvel virksomheder som arbejdsstyrke.

Derfor mener jeg, at vi i langt højere grad end nu må stramme op og stille krav til vores evne til politikstyring i form af forbedrede planlægningsprocedurer som for eksempel detaljerede målsætningsprocedurer, anvendelse af aktuelle moniteringer og løbende gennemførelse af uvildige evalueringer.

Visioner - hvad vil vi have ud af det?

De lokale myndigheder, politikere og virksomhedsledere, som vi mødte på vores tur, gav alle klart udtryk for, at det som er altafgørende for, at råstofprojekterne samfundsmæssigt kan blive en succes, er at have en klar målsætning for, hvad det er, man vil have ud af udviklingen, og samtidig skabe størst mulig opbakning bag de visioner, vi har, for alle aktuelle og involverede aktører.

Det er min vision, at vi skal sikre favorisering af grønlandske virksomheder og grønlandsk arbejdskraft. Men denne favorisering skal ske ved, at vores virksomheder og arbejdskraft gøres fuldt ud konkurrencedygtige med virksomheder og arbejdskraft fra udlandet. Erfaringerne fra f.eks. Newfoundlands olieudvindingsprojekter viser klart, at et land som Grønland ikke kan forvente blot tilnærmelsesvist selv at gennemføre projekterne ved hjælp af egne virksomheder eller arbejdskraft. Men ved målrettet at gøre os konkurrencedygtige på en række indsatsområder, sikrer vi størst mulige økonomiske og beskæftigelsesmæssige fordele.

På denne baggrund sikrer vi også det bedst mulige samarbejde med de store selskaber, der vil blive vores samarbejdspartnere i råstofprojekterne. De vil ikke skulle vælge vores virksomheder som underentreprenører eller vores arbejdskraft, fordi vi tvinger dem til det, men ganske enkelt fordi vi er det bedste alternativ.

Det er min vision, at grønlandsk arbejdskraft skal deltage på alle niveauer i de råstofprojekter, der igangsættes, og det er også min vision, at vores virksomheder ved hjælp af målrettet og kontinuerlige kvalitetsforbedringer, vil blive nogle af de mest efterspurgte på hver deres niche- eller nøgleområder. Det kan godt være det tager tid, men selvfølgelig når vi det.

Men lad mig slå fast: Olie- og mineraludvinding er ikke en branche, hvor man skal være for blåøjet. Det er cool business. Derfor skal vi være velforberedte - derfor er det nødvendigt at tage på fact finding missions. For det er vigtigt, at vores aftaler med de store samarbejdspartnere ikke kun hviler på hensigtserklæringer. Meget i vores historie fortæller os, at det er afgørende, at vi straks tager slagsmålene, og så får et bindende fælles grundlag for den samlede proces, og dermed skabe forudsætningerne for at vore målsætninger kan blive opfyldt.

Hvordan opnår vi vore mål?

Der skal ikke herske noget hemmelighedskræmmeri om, at vi i Landsstyret ser råstofprojekter som en god mulighed for at skabe større økonomisk uafhængighed og dermed også større politisk uafhængighed.

Vi skal dog også sikre, at vi ikke ved en ensidig satsning på f.eks. olieudvinding får etableret en økonomi og en ensidig erhvervsstruktur, der bliver for afhængige af de konjunkturer, der altid præger råvarerpriserne. De nye indkomster må under ingen omstændigheder blive en sovepude. Tværtimod skal vi stille os nye mål for vort samfund.

Forskellige scenarier

Vi kan ikke i dag opstille en præcis planlægning for, hvordan vi griber de kommende råstofprojekter an. Det kræver langt bedre kendskab til projekternes indhold og størrelse. Men der er nogle grundlæggende forhold, vi allerede nu kan starte med at forberede.

Først og fremmest må vi sikre muligheder for hurtig og fleksibel uddannelse af vores arbejdsstyrke. Det drejer sig om tilbud til såvel ledige som beskæftigede, om efteruddannelse og opkvalificering på mange niveauer og inden for mange færdigheder. I Newfoundland valgte man ved opstarten af bygge- og anlægsfasen af udstyr til det store Hibernia oliefelt at investere i bl.a. infrastrukturanlæg, men ikke mindst investeringer i opkvalificering af arbejdskraften i regionen har senere vist sig at give gode resultater.

På arbejdskraft-området valgte man at gennemføre en omfattende kortlægning af den lokale arbejdsstyrkes kvalifikationer, hvorefter man på individuelt plan tilbød de enkelte personer kurser, træning og uddannelse i de færdigheder, som skulle sikre, at disse mennesker ville få jobs i både de lokale som i de udefra kommende virksomheder tilknyttet Hibernia-projektet.

Aktiveringsplaner

Fremgangsmåden ligner meget den grundlæggende idé i den arbejdsmarkedsreform, vi i øjeblikket udvikler her i landet. Ligesom vores planer omfatter aktiveringsplanerne såvel tilbud om social rådgivning som uddannelses- og træningsmuligheder.

Men jeg fandt det dog specielt interessant, at det var fagforeningerne, der var ansvarlige for at gennemføre denne proces. De fastsatte sammen med det enkelte medlem, hvad den enkelte havde behov for. Det betød i Newfoundland en aktiv inddragelse af fagforeningerne, således at de påtog sig en stor del af ansvaret for en succesrig integration af lokal arbejdskraft i olie-projektet.

At det blev en succes i konstruktionsfasen af Hibernia-projektet i Newfoundland kommer bl.a. til udtryk i det såkaldte Bull Arm-projekt, hvor der den dag i dag er beskæftiget næsten 700 ansatte i en virksomhed, som har formået at overleve i en meget konkurrencekrævende branche. Virksomheden er endog 100 pct. medarbejderejet, og vores besøg i Bull Arm viste os ikke blot en meget veltilrettelagt produktion, men også meget stolte og tilfredse medarbejdere på alle niveauer. Næsten alle ansatte i dag er fra lokalområdet.

Inddragelse af arbejdsmarkedets parter

På arbejdsgiverside er der også behov for, at arbejdsgiverforeningerne tager ansvar for et generelt kvalitetsløft af deres medlemsvirksomheder. Her kunne målet være sikring af virksomhedernes kvalitet til f.eks. ISO 9000-niveau. Her vil der også være erfaringer at hente fra Østcanada, hvor virksomhederne i aftaler om råstofprojekter skal indbygge generel integration af udefra kommende arbejdskraft til den lokale kultur og de lokale traditioner, fastsættelse af sprog på arbejdspladsen m.v.

Jeg finder det meget vigtigt for udviklingen på det grønlandske arbejdsmarked, at arbejdsmarkedets parter, dvs. ikke blot arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, men også kommunerne, i højere grad end nu inddrages som ansvarsbærende samarbejdspartnere ikke blot i kommende råstofprojekter, men på hele det grønlandske arbejdsmarked. Tiden, hvor man som aktør kun afventer, hvad centrale beslutninger i Landstinget eller i Landsstyret bringer af muligheder, er slut. Kommunerne har vist initiativ på lufthavns- og boligområdet, nu håber jeg også, at de alle vil prioritere arbejdsmarkedsområdet. For det er i samarbejde vi opnår de bedste resultater.

Jeg ser frem til et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og er meget tilfreds med, at Landsarbejdsrådets formand gav sig tid til sammen med mig at besøge vore naboer i vest. I fremtiden håber jeg også, at arbejdsgiverne kan finde ressourcer til at deltage aktivt i vores erfaringsindsamlinger såvel her i landet som i udlandet.

Har vi arbejdskraftsressourcerne?

Mange vil måske påstå, at vi flere steder i Grønland er meget tæt på at have fuld beskæftigelse, især i sommerperioden, og at det derfor vil blive meget svært at afse arbejdskraft til kommende råstofprojekter.

Jeg ser derimod de store forandringsprocesser i erhvervsstrukturen i disse år, som en rigtig god mulighed for at lede efter nye beskæftigelsesmuligheder. For det første må jeg som ansvarlig for socialområdet slå fast, at vi under ingen omstændigheder kan acceptere, at mennesker i arbejdsdygtig alder parkeres i sociale ordninger. Vi må sikre et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Jeg mener at det er vigtigt at forstå, at der skal gøres større bestræbelser for at finde plads til at forøge revalideringsmuligheder og for gen-integration af personer, der er blevet tildelt førtidspensioner i meget ung alder. Men vi må også se på fritstillelse af arbejdskraft i fiskeriet og i fiskeindustrien, som jo til stadighed maskinelt bliver effektiviseret. Her vil der også i de kommende år være en meget dygtig arbejdskraft, der kan kvalificeres til jobs i nye væksterhverv. Endelig er der jo løbende bestræbelser for at rationalisere i den offentlige sektor. Denne rationalisering vil via hensigtsmæssige konverteringsprogrammer kunne sikre afsæt til nye private virksomheder med en velkvalificeret arbejdskraft.

Men een ting er sikkert, vi kommer ingen vegne uden vores egne visioner. Det er derfor derfor det er så vigtigt for os alle, at vi har vores målsætninger på plads, før vi finder olie eller gas i områderne vest for Fylla Banke.

Kan Grønland lære af New Foundlands erfaringer med offentlig medvirken i etableringen af olieproduktion.

Af Gorm Winther, Professor i økonomi og politik ved Institut for Administration på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.

Mikrostaters og ø-samfunds muligheder for at få de store fordele af et olie- og naturgasfund ud for egne kyster eller af mineralske forekomster indenfor sit territorium fremstilles ikke i alle tilfælde som indlysende. Den umiddelbare fare i et økonomisk perspektiv er, at det kan være begrænset, hvor høje skatteindtægter en ø-økonomi, som f.eks Shetlandsøerne, Orkney eller New Foundland ville kunne få ud af en boomende råstofsektor? I et grønlandsk perspektiv og i forbindelse med råstofudvinding er det ikke ukendt, at det netop var begrænset, hvad det grønlandske samfund fik ud af driften af minen i Marmorilik.

I et samfundsøkonomisk perspektiv stilles der endvidere spørgsmålstegn ved det man umiddelbart kunne forvente af opkomsten af en boomende råstofsektor. Det forventelige er, at en økonomi ville kunne øge sin velfærd og sit vækstpotentiale på grund af det nogle økonomer kalder komparative fordele - altså det at et land kan udvikle en omkostningskonkurrenceevne, der vil gøre det fordelagtigt for det at specialisere sig i de sektorer hvor det står stærkt fremfor, at landet breder sin produktion ud over alle mulige brancher i sin eksportsektor.

Andre økonomer har imidlertid peget på problemer forbundet med en boomende råstofsektor. For det første kan den industrielle og teknologiske formåen være af en sådan karakter, at der ikke kan skabes det man kalder "linkage-effekter", hvilket dækker over manglende evne til at skabe en sammenhængende kæde af gensidigt afhængige erhvervsaktiviteter enten forud fra olie og naturgasfund eller bagud. Er der for mange "huller" i en sådan kæde mister lokalsamfundene produktion og beskæftigelse, fordi man tvinges til at tilkalde firmaer og arbejdskraft i stedet, eller fordi man tvinges til at importere komponenter og varer nødvendige for at igangsætte og drive udvindingsaktiviteter.

Endelig taler nogle økonomer for det andet om "hollandsk syge" hvilket har at gøre med de strukturelle skævheder, der kan opstå i kølvendet på en storstilet olieproduktion. Kan man groft taget beskrive et land som bestående af en boomende råstofsektors samspil med to andre sektorer nemlig henholdsvis en sektor for eksportvarer og en sektor for hjemmemarkedsorienterede varer og tjenesteydelser vil man som i Holland i slutningen i halvfjerdserne kunne se en tiltagende proces mod afindustrialisering, dels fordi den boomende sektors efterspørgsel rettes mod hjemmemarkedsorienterede varer og service hvilket hæver lønninger og priser der, dels også fordi den boomende sektor i sig selv kan betale lønninger over gennemsnittet. Er der tilstrækkelige muligheder for mobilitet af arbejdskraft tiltrækkes arbejdskraften i den traditionelle eksportsektor over mod råstofsektoren og hjemmemarkedssektoren og ethvert forsøg på at holde på arbejdskraften vil kun forværre situationen yderligere, fordi der skabes en forringet løn-konkurrenceevne overfor udlandet, når eksportsektoren byder lønniveauet i vejret (Winther 1997 og 2000).

New Foundland udgør i alt fald hvad "linkage" problematikken angår et interessant lærestykke hvor forklaringen på en tilsyneladende succes ligger gemt i, at det offentlige både på føderativt niveau i Canada og lokalt på New Foundland har været aktive medspillere i udviklingen. Som fremhævet af New Foundland økonomen Mark Shrimpton opfattes statslig interventionisme i forhold til den private sektor i stigende grad som "umoderne" eller uønskeligt. Et offentligt medspil opfattes som det, der kan udløse ineffektivitet og manglende initiativ hos f.eks olieselskaberne, hvilket så på sin side fører til lavere provenu for det offentlige. I den henseende står politiske beslutningstagere med et valg mellem en laissez faire strategi baseret på en forhåbning, om at man kan opnå maksimale skatteindtægter af denne vej og en interventionistisk strategi, der er rettet mod at opmuntre det private initiativ og fremme beskæftigelsen mest muligt i det lokale samfund, der berøres af en olieaktivitet. Shrimpton peger her på at New Foundland har formået at skabe mange vigtige fordele for ø-samfundet både i form af en øget lokal produktion og beskæftigelse i direkte forbindelse med olieaktiviteterne og i form af afledte efterspørgselsvirkninger til lokale leverandører. Dette kan ifølge Shrimpton næppe skyldes andet end at det offentlige stillede krav til olieselskaberne om lokalt engagement og medvirken, da man i sin tid gik i gang med en decideret olieproduktion på Hybernia feltet ca. 300 km øst for New Foundland (Shrimpton, 1998 side 207).

Hybernia projektets betydning for New Foundland.

Produktionen fra Hybernia feltet blev 16 år efter at man have fundet olieforekomsten igangsat i 1997, og der er reserver for yderligere produktion i mindst 18 år efter igangsættelsen. Hybernia er en olieplatform med en rækkevidde på 80 meter ned i havbunden, og pga forekomsten af isbjerge i området, er platformen indkapslet i beton. Der findes i området andre olieforekomster på Terra Nova feltet, hvor man vil benytte sig af en "flydende teknologi" i form at en mobil skibslignende adskillelig platform for lagring og afskibning af olien. Dette projekt er imidlertid ikke omfattet af de samme aftaler mellem det offentlige og selskaberne som i sin tid i forbindelse med etableringen af Hybernia projektet. Endnu længere i fremtiden ligger der planer om at etablere en produktion af lignende karakter på White Rose feltet.

Hybernia projektets langsigtede virkning for New Foundland er betydelig. Det er lykkes at etablere en storskaladrift i forbindelse med anlægsfasen, som foregår fra den nu medarbejderejede sværindustrielle anlægsplads Bull Arm ved Mosquito Cove 140 km. vest for St. John's. I højkonstruktionsfasen kunne man på Bull Arm skabe en beskæftigelse på mere end 3000 mandeår. Denne produktion har udviklet en omfattende know how baseret på både fagligt uddannede medarbejdere og højt uddannede teknikere, specialister og ingeniører. De afledte virkninger i form af lokal produktion og beskæftigelse ligger hos en række af underleverandører indenfor bygge- og anlægsbranchen, detailhandel, sundhedsvæsnet, uddannelse og turisme. Det meste af den arbejdskraft, der beskæftiges direkte på Hybernia stammer fra New Foundland. Samlet er der sket en væsentlig forbedring af ø-samfundets beskatningsgrundlag omend dette, som vi kender det fra Grønland ikke kan adskilles fra føderative overførselsindkomster til New Foundland - det er sådan at overførslerne skal nedbringes i takt med at provenuet ved olieproduktion stiger lokalt og på føderativt niveau.

Mod slutningen af 1995 havde Hybernia projektet skabt en direkte beskæftigelse på 26,000 mandeår hvilket skal ses på baggrund af en arbejdsløshedsprocent på ca 18 eller 40,000 personer. 59% af beskæftigelsen i forbindelse med projektet omfattede hjemmehørende arbejdskraft, 15 % var andre canadiere mens den resterende beskæftigelse omfattede tilkaldte. (Shrimpton, 1998).

Ifølge Community Ressource Services Ltd viser forskning på New Foundland følgende økonomiske virkninger efter opstarten i 1997 (Community Ressource Services Ltd, 1999):

• Hybernias driftsudgifter andrager nu 299 mio. canadiske $, hvor 64% af disse er skabt i New Foundland. En væsentlig andel af dette ($ 68,8 mio) er lønninger og personalegoder.
• ved siden af de væsentligste enterprisehavere fik189 New Foundland firmaer ordrer andragende 8,5 mio. $
• i december 1998 var der 705 faste off shore ansatte. Af disse var de 583 New Foundlændere spredt over 78 lokalsamfund på øen.
• Provinsens BNP blev som følge af Hybernia forøget med 626 mio $ og Hybernias direkte og indirekte skabte BNP andel udgør i dag 5.7%
• beskæftigelse på New Foundland blev øget med 3100 mandeår hvilket har medført et fald i arbejdsløsheden på et halvt procentpoint.
• den disponible indkomst for øens befolkning steg med 1.7% eller 130 mio $

En væsentlig del af forklaringen på dette ligger gemt i, at man søgte en interventionistisk udviklingsstrategi inspireret af norske forsøg med at regulere sine off shore aktiviteter. Man vedtog i 1977 en provinslov vedrørende olie og natusgas, der bla. mht fremtidige indkomster søgte at åbne op for at skabe et attraktivt afkast til olieselskaberne, ligesom man ville sikre at det meste af de offentlige skatteindtægter skulle gå til Atlantisk Canada. Der skulle endvidere åbnes op for et joint venture mellem de private selskaber og det offentligt ejede "New Foundland and Labrador Corporation". 51% af alle udbudte erhvervsaktiviteter skulle udliciteres til lokale New Foundland-ejede selskaber eller i det mindste som anden prioritet til udefra kommende selskaber med domicil på New Foundland, hvis disse selskaber var konkurrencedygtige. Endelig skulle der mht beskæftigelsen gives fortrinsret til hjemmehørende arbejdskraft. I tilfælde, hvor der ikke kunne udbydes tilstrækkeligt uddannet arbejdskraft, skulle arbejdsstyrken tilbydes efteruddannelse. Det generelle udviklingsforløb skulle styres af forbunds- og provinsregeringen med henblik på at mindske de eventuelle ulemper, der kunne opstå for lokalsamfundene og med henblik på at skabe tilpasninger i forhold til strukturændringer, hvor man indså at udviklingen kunne skade fiskerierhvervet. I 1985 vedtog man "The Atlantic Accord" som sikrede det offentliges kontrol med udviklingen gennem et fælles "Canada-Newfoundland Off Shore Petroleum Board", provinsregeringen fik tildelt det meste af indtægterne, mens forbundsregeringen til gengæld i perioden indtil provinsen er økonomisk selvhjulpet regulerer og styrer udviklingen gennem lovgivningsmæssige og erhvervspolitiske tiltag.

En væsentlig del af styringsaspektet omhandlede oprettelsen af en offentlig udviklingsfond på 300 mio $ finansieret af den canadiske forbundsstat og af provinsregeringerne. Denne fond har uden tvivl været en kraftig medvirkende faktor til, at man har kunnet inddrage så meget lokalt initiativ i udviklingen som lige beskrevet. Aftalen blev 1990 indgået mellem et transnationalt selskab og dets partnere, forbundsregeringen og provinsregeringerne og hovedsigtet var at skabe en række fordele for lokalsamfundene mht at øge den lokale produktion og beskæftigelse. Ifølge aftalen skulle Canada modtage 55 til 60% af de projekterede udgifter før og under anlægsfasen og 65% af udgifterne forbundet med driftsfasen. Endvidere skulle 13,000 mandeår forbundet med anlægsfasen være lokal beskæftigelse mens 20,000 mandeår af beskæftigelsen forbundet med driften skulle være lokal. Til gengæld indvilgede den canadiske forbundsregering i at betale 25% af anlægsfasen svarende til 1 mia. $, ligesom man stillede lånegarantier til rådighed for den private sektor op til et maksimum på 1.7 mia. $. Intentionen havde et egnsudviklingspolitisk sigte i sig, idet indkomstoverførslerne blev ydet under forudsætning af man ønskede at bidrage til udviklingen af et udkantsområde. En del af det beskæftigelsesfremmende projekt blev etableringen af ovennævnte Bull Arm produktionsanlæg.

Erfaringerne fra New Foundland og olieproduktion i Grønland?

I stedet for at læne sig tilbage og modtage andele af olieindtægterne viser Hybernia eksemplet at en Stat kan bruge et olieeventyr offensivt til at fremme udviklings- og beskæftigelsesfremmende formål. Der er næppe tvivl om, at det i et "linkage-perspektiv" er lykkedes at skabe færre "huller" i produktionskæderne, hvorved man har kunnet øge værditilvæksten i den New Foundlandske økonomi.

Men der er også problemer forbundet med udviklingen - f.eks viser det sig måske vanskeligt at sikre en kontinuert beskæftigelse for den arbejdskraft der nu er tilpasset den efterspørgsel der fulgte med Hybernia. I forbindelse med Terra Nova projektet er der ikke det samme medspil fra forbunds- og provinsstaterne. Faren kunne være at uddannede specialarbejdere, i det hele taget uddannede specialister forsvinder fra New Foundland - i dag er der kun ca. 800 ansatte på Bull Arm anlægget. Ydermere er det klart at de erhvervsaktiviteter, der følger af Hybernia projektet svarer til det, jeg beskrev som "hollandsk syge" i indledningen - et fænomen der i øvrigt af nogle generelt tilskrives Atlantisk Canada som følge af indkomstoverførslerne fra forbundsstaten (McMahon 1997). Indkomstoverførsler kan virke på samme måde som indtægter forbundet med olieproduktion, erhvervsstrukturen skævvrides og regionen afindustrialiseres.

Kan Grønland lære af New Foundland?

Grønland vil næppe i tilfælde af et olie og naturgasfund ved Fylla kunne skabe tilsvarende linkages som på New Foundland. Det er netop her det er nærliggende at se på råstofaftalen og den danske stats engagement gennem tilsvarende briller som i Canada. Den danske stat skulle da tilsvarende den canadiske forbundsstat engagere sig på samme måde med en udviklingsfond som I New Foundland i samarbejde med transnationale selskaber, disse selskabers partnere og det grønlandske hjemmestyre. Statens langsigtede interesse kunne her være den, at man kan bidrage til at øge den økonomiske uafhængighed af indkomstoverførsler og aftrappe bloktilskuddene over en årrække i takt med at det grønlandske samfund bliver mere selvbærende. Denne fondskonstruktion er imidlertid næppe nok, fordi den vil bidrage til at fastlåse den grønlandske økonomis strukturproblemer karakteriset ved en smal eksportsektor og en overnormal sektor for landbaserede erhverv, typisk service, handel og bygge og anlæg. For at skabe en flerstrenget erhvervsudvikling bliver det nødvendigt at der skal skabes en udviklingsfond mere ved siden af den oprindelige udviklingsfond, eller at man lader fonden fortsætte sit virke også efter at olieeventyret er slut - fonden vil efter sin opstartsfase skulle medvirke til at skabe andre eksportrettede og importerstattende tiltag end det der har med olieproduktion at gøre. Akkumulation af kapital i en fondskonstruktion kan have med indtægterne fra olie at gøre, men den kan også have med indtægter fra investeringer på internationale finansielle markeder at gøre. Læren fra Hybernia er imidlertid klar nok - der findes et alternativ til laissez faire og den tilbagelænede politik. Dette kunne være en aktiv erhvervs- og beskæftigelsespolitik, hvor både staten og hjemmestyret spiller med

Integration af lokal arbejdskraft i råstofprojekter

Af udviklingskoordinator Keld Jensen, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

Introduktion

I denne artikel præsenteres canadiske erfaringer med sikring af kvalificeret arbejdskraft til råstofprojekter. Der fokuseres primært på, hvordan Canada sammen med de regionale myndigheder i Newfoundland & Labrador forsøger at sikre integration af den lokale arbejdskraft i projekterne. Selv om befolkningsgrundlaget og dermed arbejdsstyrken og den geografiske placering ikke muliggør direkte anvendelse af fremgangsmåde som anvendt ved råstofprojekterne i f.eks. Newfoundland, vil en lang række af de indsamlede erfaringer i en tilpasset form kunne få stor betydning for en succesfuld inddragelse af grønlandsk arbejdskraft i kommende råstofprojekter.

Human Resources Development Canada

I Canada er der etableret et netværk af institutioner, der skal sikre den bedst mulige integration af det enkelte menneske i samfundet. Den overordnede institution hedder Human Resources Development Canada (HRDC).

HRDC er et af de største statslige institutioner i Canada med programmer og service, der bl.a. skal sikre canadiere og oprindelige folks plads på arbejdsmarkedet.

Ved hjælp af en integreret indsats for såvel beskæftigede og ledige samt personer uden for arbejdsstyrken på en række indsatsområder, søger den canadiske regering på denne måde at få det enkelte menneske til at investere i sig selv. Dermed sikres større selvtillid og større tilpasningsevne hos den enkelte.

Samtidig gennemføres en målretning af for eksempel uddannelsesindsatsen på individniveau til sikring af en arbejdsstyrke tilpasset arbejdsmarkedets behov.

I Newfoundland er der opnået succes med inddragelse af lokal arbejdskraft i de aktiviteter, der er igangsat med de store oliefelter ud for kysten. Et afgørende element er inddragelse af arbejdsmarkedets parter i beslutningsprocesserne.

Grundtankerne i human resource management

Human ressource management er et koncept, som indeholder forskellige teorier og redskaber til at forstå menneskets adfærd på arbejdsmarkedet og på arbejdspladsen. Koncepten har været under udvikling i hele det tyvende århundrede. I forbindelse med råstofprojekter i Canada har HRDC arbejdet på forskellige planer for f.eks. at sikre lokal arbejdskraft og lokale virksomheders integration i projekterne.

Human resource management kan tage sit udgangspunkt i en simpel model for rekruttering og kvalificering af arbejdskraft. Figur 1 på næste side skitserer det overordnede koncept for beslutninger i arbejdsmarkedspolitikken. En væsentlig del af mismatch mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft, som i figuren er betegnet "tilpasningsbehov", vil være uddannelsesindsats eller forøgelse af arbejdskraftens faglige og geografiske mobilitet.

Modellen vil i anvendelse skulle omfatte oplysninger om arbejdsstyrkens og beskæftigelsens uddannelsesmæssige sammensætning samt geografiske spredning.

I Hibernia-projektet fik man via undersøgelse af efterspørgsels- og udbudssiden på det lokale arbejdsmarked opbygget et overblik, der blev grundlæggende for den efterfølgende indsats på området. Newfoundland har et langt større befolkningsgrundlag og dermed større potentiel arbejdsstyrke, end Grønland har, hvorfor de to regioner ikke umiddelbart kan sammenlignes. Alligevel vil en lang række metoder direkte kunne finde anvendelse både generelt på det grønlandske arbejdsmarked og specifikt i råstofsektoren.

Kravet om klare visioner fra starten

Det synes klart, at Newfoundland har satset så meget på offshore-aktiviterne, at der nu er etableret en ensidig erhvervsstruktur. Risikoen heri er, at der dels skabes alt for stor afhængighed af offshore-aktiviteterne, dels kan det blive vanskeligere at få etableret en bæredygtig økonomi på basis af en tilpasset erhvervsstruktur den dag, hvor aktiviteterne ophører, fordi de hidtidige styrkepositioner i f.eks. fiskeriet i mellemtiden er gået tabt.

Flere oplægsholdere gav på denne baggrund udtryk for, hvor utroligt vigtigt det var på forhånd at opstille klare visioner for, hvad man vil have ud af aktiviteterne. I Canada opstiller man såkaldte benefit-plans for hvert enkelt projekt, som på principielt niveau fastsætter de mål, man ønsker at opnå på forskellige områder. På regeringsplan bliver de relevante mål opstillet, hvorefter underliggende departementer opstilller hver deres vision og aktivitetsplan vedrørende pågældende projekt.

Figur 1. Model for beregning af tilpasningsbehov for arbejdsstyrken i forbindelse med råstofprojekter

På arbejdsmarkedsområdet vil en benefit-plan kunne omfatte klare målsætninger for i hvilket omfang og på hvilke områder, man ønsker lokal arbejdskraft skal indgå i såvel direkte som indirekte beskæftigelse.

Opstartsfasen i Hibernia-projektet i Newfoundland

I 1986 opstartede myndighederne forberedelserne af Hibernia-projektet ved bl.a. at igangsætte initiativer for en opgradering af den lokale arbejdskraft samt sikring af det lokale erhvervslivs integration i projektet. Der skulle bl.a. sikres ved at forbedre den infrastruktur, som virksomhederne skulle fungere i. Samtidig fik lokale virksomheder tilbudt f.eks. lange garantier på lån m.v. Finansieringen skete i fællesskab mellem den canadiske stat og den regionale regering i Newfoundland & Labrador. Der blev underskrevet en Offshore Development Fund Agreement på 300 millioner canadiske dollars. Den canadiske stat betalte 75 pct. og provinsregeringen 25 pct.

Cirka en tredjedel af de samlede udgifter gik til planlægning og udvikling af uddannelse og træningsindsatsen i Newfoundland & Labrador. En af de første aktiviteter var at opkvalificere 37 instruktører på udenlandske virksomheder i Norge og Storbritannien. De blev opkvalificeret inden for ti discipliner for at kunne sikre træning af lokal arbejdskraft på internationalt niveau i provinsen. Selve Hibernia projektet blev først opstartet i 1990, hvorefter der blev udviklet en regional træningsplan for selv konstruktionsfasen. Endelig blev der i 1991 nedsat en komité, Hibernia Construction Training Coordinating Committee, til koordinering a den samlede indsats vedrørende sikring af kvalificeret arbejdskraft til konstruktionsfasen.

Alle disse aktiviteter var således opstartet godt ti år før, at den første olie blev pumpet op fra Hibernia-boreplatformen ud for Newfoundlands kyst i 1997.

Inddragelse af de lokale fagforeninger

Den samlede opgave blev fastsat til at sikre 'full and fair benefits' for den lokale arbejdskraft og de lokale virksomheder i Hibernia-projektet.

I Newfoundland formulerede de involverede ministerier og direktorater deres mål og visioner og opstillede planer for, hvordan disse mål og visioner skulle kunne opfyldes.

I 1991 blev der nedsat et råd, Oil Development Council Coordinating Group, der aktivt skulle inddrage de relevante fagforeninger, der repræsenterede arbejdskraften ved de store konstruktionsbyggerier.

Et vigtigt og succesfuldt initiativ var at inddrage fagforeningerne til fastsættelse af den lokale arbejdskrafts opkvalificeringsbehov i forhold til de forventede nye aktiviteter i Newfoundland-regionen. Fremgangsmåden var, at de involverede parter overlod opgaven om vurdering af fastsættelse af opkvalificeringsbehovet til de enkelte fagforeninger. Dette betød, at fagforeningerne på basis af deres medlemsregistreringer, opstillede individuelle ønsker og krav for opkvalificering af den del af den lokale arbejdskraft, der ønskede at deltage i konstruktionsfasen.

Hermed sikrede man, at fagforeningerne selv tog ansvaret for at sikre, at deres arbejdskraft var konkurrencedygtig med den udefrakommende arbejdskraft. Således kunne den lokale arbejdskraft fra starten deltage i konstruktionsfasen, fordi de var de bedst egnede til at imødekomme efterspørgslen.

På denne måde undgik man også, at den canadiske stat og provinsregeringen skulle presse virksomhederne til nødtvunget at anvende den lokale arbejdskraft. Den lokale arbejdskraft blev i stor udstrækning ganske enkelt det bedste valg for de involverede virksomheder. Senere har arbejdskraft fra konstruktionsfasen også formået at kvalificere sig til jobs på offshore-arbejdspladserne.

Red Seal-certifikatet

Et andet interessant element til sikring af en velkvalificeret, konkurrencedygtig lokal arbejdskraft, er canadiernes anvendelse af den såkaldte Red Seal-certificering af faglært arbejdskraft inden for en række brancher.

Certificeringen tager sit udgangspunkt i oplæring af arbejdskraften på arbejdspladsen. Dvs. at arbejdskraften indtjener løn, samtidig med at han eller hun oplæres - på engelsk 'earning while learning'-princippet.

Samtidigt får den enkelte teoretisk uddannelse, således at ca. 85 pct. af de to til fem år, der anvendes på oplæringen til faglært arbejder, gennemføres på arbejdspladsen. Resten på en uddannelsesinstitution.

For at sikre, at den enkelte, der deltager i en sådan oplæring, opnår kvalificering til arbejde i alle Canadas provinser, er der opstillet standarder for, hvordan oplæring skal foregå, og hvad den enkelte skal kunne efter oplæring. Hvis en medarbejder gennemfører en eksamen kan vedkommende opnå et certifikat betegnet Red Seal. Red Seal er accepteret af alle de canadiske provinser.

I Grønland er det jo erkendt, at det er vanskeligt for de unge at acceptere og gennemføre den nuværende stive opbygning af erhvervsuddannelserne, hvorfor en certificering af tillært viden og erfaringer vil kunne blive et interessant alternativ til det nuværende uddannelsessystem.

Forhøjet produktivitet ved inddragelse af arbejdskraften i beslutningsprocessen

Et andet aspekt af human resource management er på virksomhedsniveau at fastsætte rammer for medarbejderinddragelse i beslutningsprocesserne. Det er i dag et udbredt synspunkt, at desto større medarbejderindflydelse desto større produktivitet kan den enkelte virksomhed nå. Sammenhængen mellem henholdsvis information / kommunikation og deltagelse samt produktivitet er skitseret i Figur 2, næste side.

Figur 2. Skitse over sammenhæng mellem produktivitet og kommunikation / deltagelse

På denne fact finding mission i Canada blev vi præsenteret for to cases, som til fulde synes at understøtte, at desto større information og indflydelse for medarbejderne, desto større produktivitet på den enkelte arbejdsplads.

Den første case var besøget på Bull Arm Site, hvor offshore-anlæggene til boringerne ud for Newfoundlands kyst bliver bygget. Bull Arm Site er nu overtaget af PCL Industrial Constructors Incorporated, der med en medarbejderskare på ca. 700 ansatte er ved at bygge anlæggene til Hibernia-feltets 'søster', Terra Nova. PCL er 100 pct. medarbejderejet og beskæftiger i dag udelukkende lokal arbejdskraft. Virksomheden har i dag opbygget en organisation af top-kvalificerede medarbejde med et godt renomé for kvalitet og produktivitet, der gør virksomheden konkurrencedygtig på internationalt plan. F.eks. er virksomheden inde i forhandlinger om deltagelse i offshore-konstruktionsarbejde i Brasilien.

Den enkelte ansatte deltager via karriere-udviklingsplaner aktivt i bestræbelserne på at sikre sig selv de bedst mulige kvalifikationer, således at han/hun sikres muligheden for at udvikle sig til jobs med større og større kompetence-indhold.

Den anden case var præsentationen af et inuit-ejet selskab, Torngait Ujaganniavingit Corporation (TUC) under Labrador Inuit Association. TUC gennemfører small scale-mining aktiviteter i forbindelse med udvinding af marmor og granit til anvendelse som f.eks. væg- og bordplader o.a.

Dette selskab har opnået en beskæftigelse på tredive til fyrre mand, der udskærer marmor til eksport til fabrikker i Italien. Virksomheden omfatter udelukkende lokal arbejdskraft. Virksomhedens størrelse og strategi synes meget interessant i forhold til, hvordan lignende projekter kunne opstartes i Grønland.

Et fremtidigt samarbejde med PCL og Labrador Inuit Association om f.eks. kvalificering af instruktører til eventuelle fremtidige råstofaktiviteter i Grønland bør overvejes nøje.

Indsamling af erfaringer og netværksdannelse

Mange af ovenstående erfaringer kan finde umiddelbar anvendelse ved kommende råstofprojekter i Grønland og i den generelle arbejdsmarkedspolitik.

Som ansvarlig for den arbejdsmarkedspolitiske indsats under Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked vil Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked i den nærmeste fremtid fokusere på det kommende beskæftigelses-potentiale inden for råstofsektoren. Direktoratet deltager aktivt i Socioøkonomisk gruppe i og har allerede taget initiativ til i dialog med arbejdsmarkedsparter for at se på muligheden for implementering af flere af de fremgangsmåder som finder anvendelse i Canada på arbejdsmarkedsområdet. Dette arbejde forventes gennemført i tæt dialog med vores netværk blandt arbejdsmarkeds- og uddannelsesplanlæggere i det øvrige Arktis.

Social Impact Assessment

Af Lektor Rasmus Ole Rasmussen, Roskilde Universitetscenter

1. Introduktion

Ifølge den canadiske lovgivning skal der, i tilknytning til alle større projekter, udarbejdes en række materialer som kan dokumentere konsekvenserne af at projektet gennemføres.

Som minimum skal der foreligge fem større redegørelser:

• For det første selve ansøgning som skal give en kort oversigt over formålet med projektet, og i forlængelse heraf desuden en oversigt over de mulige konsekvenser for såvel lokalsamfund som for provinsen hvor projektet skal foregå.

• For det andet en uddybende projektbeskrivelse, som, ud over det egentlige formål med projektet, skal indeholde en detaljeret gennemgang af projektets forskellige faser, inklusive en oversigt over projektets tekniske og økonomiske sider.

• For det tredie skal der foreligge en miljømæssig konsekvensanalyse - Environmental Impact Statement - som præsenterer de miljømæssige forudsætninger og konsekvenser af projektet.

• For det fjerde skal der foreliggen en tilsvarende samfundsmæssig konsekvensanalyse - Socio-Economic Impact Statement - som skal angive de samfundsmæssige forudsætninger og konsekvenser af projektet.

• Og for det femte skal der udarbejdes en "Benefit Plan", som er en plan over det samfundsmæssige udbytte af projektet. Det samfundsmæssige udbytte defineres som de økonomiske konsekvenser for såvel de involverede lokalsamfund, den ansvarlige provins, og som for den canadiske føderation som helhed.

2. Begrebsafklaring

Når der i den Canadiske sammenhæng benyttes begreberne "Impact Assessment" og "Impact Statement" kan man ikke umiddelbart oversætte dem med begrebet "konsekvensanalyse". Det skyldes at der ligger mere i begrebet "Impact Assessmen" end blot en analyse af konsekvenserne, sådan som vi normalt forstår en konsekvensanalyse.

En "Impact Assessment" vil typisk være langt mere dybtgående. Ud over de umiddelbare konsekvenser skal en "Impact Assessment" nemlig også forsøge at vurdere de mulige følgevirkninger af den igangsatte aktivitet. En beskæftigelsesmæssig konsekvensanalyse vil typisk beskæftige sig med hvormange forskellige jobs projektet skaber indenfor forskellige erhvervkategorier og i forhold til forskellige erhvervskvalifikationer. Men en "Impact Assessment" skal herudover også vurdere følgerne af denne efterspørgsel ved at se på hvordan man kan skaffe de nødvendige uddannelsespladser, hvilke konsekvenser efterspørgslen efter bestemte kvalifikationer kan have på andre erhvervsgrupper, og i det hele tage kortlægge alle mulige følger af projektets gennemførelse.

En "Environmental Impact Statement - EIS" og en "Social Impact Statement - SIS" er således dokumenter som skal prøve at give en vurdering af de mulige konsekvenser og følgevirkninger af større projekter på henholdsvis de miljømæssige og de samfundsmæssige forhold i et nærmere afgrænset geografisk område. De to rapporter skal gøre det muligt for erhvervet, regeringen og offentligheden at vurdere de mulige omkostninger og fordele ved projektet, og således, i sidste ende, give et bedre beslutningsgrundlag.

Begreberne "Impact Statement" og "Impact Assessment" bruges næsten synonymt, idet en "Impact Assessment" som regel omfatter mange forskellige dokumenter, medens en "Impact Statement" er en sammenskrivning af disse enkelte dokumenter til en samlet rapport.

Et andet vigtigt begreb som der også refereres til i forbindelse med projekterne er den "Benefit Plan" som ligeledes skal udarbejdes, sideløbende med de nævnte "Impact Statements". Denne plan skal, kort fortalt, omsætte henholdsvis de miljømæssige og de samfundsmæssige konsekvensanalyser til kroner og ører, og således give politikere og offentligheden en mulighed for at vurdere de økonomiske konsekvenser for såvel lokalsamfund, provins og for hele det Canadiske samfund.

3. Strukturen i SIA

En SIA skal som nævnt give en vurdering af såvel de direkte konsekvenser som følgevirkningerne af projektet på såvel kort som lang sigt. En SIA skelner således klart mellem de udviklingsrelaterede konsekvenser og deres mere omsiggribende følgevirkninger.

Konsekvenser er de ændringer i de socio-økonomiske betingelser som kan forbindes direkte med projektet. Eksempelvis er det forhold at en del af arbejdskraften flytter fra nogle byer til andre en direkte konsekvens af projektet.

Følgevirkninger er en vurdering eller et estimat af de mulige virkninger projektet har for samfundet ud over de direkte konsekvenser. Eksempelvis giver fraflytning af arbejdskraft fra forskellige byer til det igangsatte projekt en række følger for disse byer, blandt andet mistede skatteindtægter, men måske også et reduceret behov for skoler og børneinstitutioner.

Hvis samfundet vurderer at en beskæftigelsesmæssig konsekvens ikke har nogen samfundsmæssig betydning, så har aktiviteten ingen følgevirkning.

Såvel konsekvenser og følgevirkninger kan være både positive og negative, og de kan opstå direke som følge af den igangsatte aktivitete, eller indirekte som følge af interaktionen med andre større socio-økonomiske hændelser.

Analysen skal primært fokusere på de lokalsamfund som direkte er involveret i projektet, men skal herudover også give en vurdering af mulige konsekvenser for andre lokalsamfund, og for provinsen som helhed.

Der stilles krav om at følgende problemstillinger som minimum er omfattet af analysen:

• Erhverv og beskæftigelse
• Demografi
• Byggeri
• Social infrastruktur og social service
• Offentlig infrastruktur og offentlige faciliteter
• Kommunal forvaltning
• Fiskeri
• Arealanvendelse og ressourceanvendelse
• Socio-kulturelle problemstillinger

Analysen opererer typisk på otte forskellige niveauer.

(1) Analysen skal tage udgangspunkt i en "baseline description", d.v.s. en statusopgørelse, for hver af de nævnte problemstillinger. En sådan statusopgørelse er en generel beskrivelse af situationen som den ser ud på det tidspunkt hvor projektet skal gå igang. Beskrivelsen skal omfatte såvel en kvantitativ som en kvalitativ beskrivelse af de eksisterende betingelser baseret på offentligt tilgængelige kildematerialer, f.eks. fra Statistics Canada og forskellige offentlige organisationer.

På basis heraf skal der gives en vurdering af projektets gennemførelse på en række forskellige niveauer.

(2) Der skal ske en vurdering af de direkte konsekvenser, f.eks. for beskæftigelsen i form af antallet af arbejdspladser, typer af nødvendige kvalifikationer, behov for boliger, behov for tilkaldte specialister, opbygning af infrastruktur mm.

(3) I forlængelse heraf skal analysen også se på de direkte følgevirkninger af den forventede udvikling, f.eks. ved at se på hvorledes man får etableret de nødvendige uddannelsespladser, konsekvenser for udviklingen af priserne på boligmarkedet, forventet antal tilkaldte specialister og deres familiers behov for børneinstitutioner, skolepladser mm.

(4) Der skal ligeledes redegøres for de mere indirekte følgevirkninger af den forventede udvikling. Det drejer sig eksempelvis om en vurdering af hvilke erhverv som måtte få negative effekter af at specialuddannet arbejdskraft flyttes fra disse erhverv over til de nye aktiviteter, men også de mere langsigtede konsekvenser som hvad der sker når der ikke længere er brug for den specialuddannede arbejdskraft, de mulige ekstra børnefødsler, oprydning efter nedlagte produktionsfaciliteter og meget mere.

(5) Analysen skal vurdere de mulige kumulative effekter af projektets igangsætning. Kumulative effekter skal ses i sammenhæng med flere igangværende projekter, hvor hver enkelt projekt måske kun giver en ringe effekt som ikke i sig selv er mærkbar, men sammenhængen mellem dem giver en markant mærkbar effekt.

(6) Analysen skal desuden forsøge at skitsere en optimering af de mulige konsekvenser, d.v.s. skitsere de mest optimale beskæftigelsesmæssige og virksomhedsmæssige konsekvens af projektet.

(7) Det vil selvfølgelig ikke altid være muligt at få en plan som omfatter alle mulige konsekvenser, og derfor må man vurdere eventuelle residuale effekter af projektet. Der kan være residuale følger som kan være af betydning, selv efter at passende tiltag har været forsøgt. De kan analyseres ud fra forholdet mellem de optimale konsekvenser og de vurderede konsekvenser.

(8) Endelig skal analysen udmunde i en vurdering af de samlede omkostninger og fordele - costs og benefits - af projektet. En sådan benefit vurdering vil indgå i en SIA, men vil desuden blive udarbejdet som en selvstændig rapport, fordi der i lovgivningen stilles krav om en sådan. Disse benefits skal primært ses i lyset af at formålet med projektet er skabelsen af så mange lokale effekter som muligt, som i sidste instans skal vurderes på deres økonomiske konsekvenser. Graden af benefit vil ikke mindst være afhængig af de lokale virksomheders og det lokale arbejdsmarkeds evne til at indgå i samarbejde, og i tilknytning til projektet udarbejdes en række målsætninger for projektet. De præcise målsætninger vil variere fra projekt til projekt, men målsætningerne der er udarbejdet i tilknytning til Terra Nova projektet giver en meget god fornemmelse for hvad der i den Canadiske sammenhæng lægges som fælles mål for projektet:

Principle #1.

The proponents are committed to developing Terra Nova in Accordance with the Atlantic Accord legislation. The policies and procedures that will be developed to guide the development will embody the commitment of the Proponents to carry out the development in the spirit of the Canada-Newfoundland Atlantic Accord Implementation Acts (Acts).

Principle #2.

Key Terra Nova Development functions will be performed from Newfoundland.

Principle #3.

Canadian and Newfoundland benefits will be a focus area for the development management team.

Principle #4.

Goods and services for the Terra Nova Development will be acquired on a "Best Value" basis, consistent with the procurement policies and procedures for benefits.

Principle #5.

Canadian and, in particular, Newfoundland benefits will be one of the factors in the procurement of goods and services.

Principle #6.

Communication will be timely and open to ensure effective communication with all stakeholders.

Principle #7.

The use of existing Newfoundland construction, fabrication and assembly infrastructure will be encouraged.

Principle #8.

Contractors and subcontractors will adhere to the development's benefits principles, objectives and commitments.

4. Metoder

Udarbejdelsen af de forskellige konsekvensanalyser påhviler den virksomhed som ønsker at etablere sig, og virksomheden financierer således analysen. Men analysen skal godkendes af både den federale regering og af provinsens regering, og derfor vælger virksomhederne altid at få foretaget analyserne af uafhængige konsulentvirksomheder, således at der ikke kan rejses tvivl om analysernes upartiskhed.

Et første skridt i en SIA er fastlæggelsen af de problemstillinger som skal inddrages i analysen. Da det er en vigtig forudsætning at analysen ikke blot kommer til at omfatte de primære konsekvenser, men skal også omfatte de indirekte og de sekundære konsekvenser, betyder det at interessenter på mange forskellige niveauer skal inddrages i analysen.

Typisk vil analysen tage udgangspunkt i en kortlægning af de involverede interessenter, og efterfølgende en konsultation vedrørende deres umiddelbare interesser i tilknytning til projektet. Typisk vil denne konsultation omfatte regeringen og dens administration, de kommunale forvaltninger, fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne, og vil som udgangspunkt sigte på en kortlægning af de temaerne som skal inddrages i analysen. I tillæg hertil vil der være en en offentlighedsfase, hvor offentligheden og udvalgte nøglepersoner får mulighed for at se på projektskitsen, og komme med indspil til struktureringen af selve analysen. Man har i Canada benyttet sig af forskellige former for kontakt med offentligheden, har gode erfaringerne med f.eks. åbent hus arrangementer for offentligheden, og i tillæg hertil etablering af workshops for nøgleinformanter som omfatter lokale borgere med indsigt i socio-økonomiske og miljømæssige forhold i området. Også brug af telefon-interviews med nøglepersoner finder ofte anvendelse, ligesom man tilstræber at bruge lokale nyhedsformidlere til at give offentligheden en løbende orientering om projektets udvikling.

Derefter vil udarbejdelsen af SIA foregå i et løbende samspil med interessenterne, og når et rapportudkast foreligger vil det typisk gennemløbe en ny offentlighedsfase, med åbent hus arrangementer og workshops hvor man forsøger at danne sig et overblik over eventuelle mangler i rapporten.

Til slut vil rapporten indgå sammen med de øvrige rapporter i det beslutningsgrundlag der herefter vil være for projektets godkendelse, idet rapporternes konklusioner og anbefalinger vil udgøre retningslinierne for projektets gennemførelse.

5. Erfaringer og perspektiver

Der er i Canada en efterhånden mangeårig erfaring med anvendelse af SIA som en central del af beslutningsgrundlaget for igangsættelsen af større projekter, og det virker som om der er tale om et redskab der både giver offentligheden en god sikkerhed overfor utilsigtede følger af projekterne, og som samtidig giver virksomhederne nogle klare retningslinier for deres arbejde. En SIA er ikke et ufejlbarligt instrument der kan give en præcis vurdering af konsekvenserne af et større projekt, men er et godt middel til at danne sig et indtryk af de forskellige problemer - og fordele - et projekt kan medføre. Samtidig giver tilvejebringelsen af analysen et godt samspil mellem de implicerede parter, og bidrager således til en større forståelse for de forskellige interessenters ønsker i forhold til projektet, og dermed også en større chance for at ønskerne kan efterkommes.

Sociale forhold og sociale konsekvenser af olie- og gasudvinding

Af Forskningslektor Mogens Holm, Roskilde Universitetscenter

1. Introduktion

Canada har et par årtiers erfaring med olie- og gasudvindingsprojekter, og på baggrund heraf har den federale regering udarbejdet guidelines og love for tilladelser til olieudvinding.

Vilkårene for private virksomheders operationer er fastsat i et samarbejde mellem den federale regering, provinsregeringerne og de lokale samfund, der tilsammen fastsætter betingelserne for produktionstilladelser.

Den offentlige regulering af olie og gasudvinding er etableret først og fremmest for at sikre den størst mulige lokale benefit af aktiviteterne. I regelsættet er den såkaldte 'Benefit Plan' derfor en meget vigtig faktor. 'Benefit Planen', der ligesom alle andre redegørelser og dokumentationer for at opnå produktionslicens, fremstilles og betales af produktionsvirksomheden, skal godtgøre produktionens fordele for det lokale samfund. Planen skal godkendes af provinsregeringen og af den federale regering, ligesom planen senere følges op med en årlig 'Benfit Report, der skal dokumentere udviklingsplanens holdbarhed. Herunder beskæftigelse og begrænsning af sociale problemer.

2. Det lokale samfunds rolle

Når det lokale samfund inddrages i vurdering af de socio-økonomiske konsekvenser af olie- og gasudvinding, er det for at fokusere på bosætninger, der påvirkes af de industrielle aktiviteter, som udvindingen medfører. I Newfoundland i forbindelse med Hibernia feltet drejer det sig om den tyndt befolkede Avelon-halvø, hvor det forventedes i planlægningsperioden, at de små fiske-samfund ville blive stærkt påvirkede af aktiviteterne. I første omgang i starten af halvfemserne ved konstruktionen af platformen i Bull Arms og på længere sigt pga. de aktiviteter, der forventedes at følge i kølvandet på produktionen i Hibernia- feltet, 315 km offshore.

Forholdene i de lokale samfund er i høj grad blevet inddraget i myndighedernes vurdering af benefits, og sikring af beskæftigelse til den lokale befolkning har haft høj prioritet. Yderligere er betydningen af den forventede indvandring af arbejdskraft i det lokale samfund taget meget alvorligt, og myndighederne følger kriminalitet, vold og sexchikane omhyggeligt.

Derfor stilles der krav om, at virksomhedernes socio-økonomisk impact statement giver en omhyggelig redegørelse for perspektiverne for den lokale befolkning mht. beskæftigelse, uddannelse og service. Ligeledes skal forholdene også vurderes i den årlige 'Benefit Report'.

3. Lovgivningsrammen

Den canadiske lovgivning vedr. olie og gasudvinding bygger på, at det er de virksomheder, der søger produktionslicens, der skal fremlægge dokumentation for en række fysiske, økonomiske og sociale forhold. Der kræves dokumentation på fem områder:

• Redegørelse for projektet, konsekvenser for lokalsamfundet og provinsen
• Formål med projektet, dets teknik og økonomi
• En miljømæssig analyse med forudsætninger og mulige konsekvenser af projektet
• Analyse af de samfundsmæssige konsekvenser
• 'Benefit plan' med en redegørelse for det samfundsmæssige udbytte af projektet.

Lovgivningen er fastsat af den federale regering, men implementeres af provinsregeringen med lokale enkeltheder. Lovgivningen administreres af provinsregeringens energiudvalg.

4. Undersøgelse af de sociale forhold

I den canadiske lovgivning omtales de sociale forhold under Socio-economic Impact Statement og i 'Benefit Plan'.

Sociale forhold defineres meget bredt også omfattende uddannelse, sundhed mv.

I vurderingen af energiproduktionens konsekvenser for den lokale befolkning og det lokale samfund lægges der vægt på to perspektiver:

• Det sociale udbytte af projektet
• De social ulemper, som kriminalitet, dårligt helbred, større arbejdsløshed mv.

På et tidligt tidspunkt af projektforløbet (1985) blev Hibernia Review Panel etableret med den opgave at komme med forslag til foranstaltninger, der skulle øge udbyttet af projektet.

Panelet fremkom med 6 anbefalinger:

• sikre en tilfredsstillende beskæftigelse for den lokale befolkning
• garantere regeringen en opdateret liste over jobmuligheder
 
• udvikle en strategi for lokal ansættelse
• krav om fagforeningsmedlemskab for at få job skulle være en garanti for at tilflyttere ikke fik et fortrin for kvalificerede newfoundlanders
• udvikling af en relevant job-træning
• at der tages forholdsregler mod udstødning af arbejdskraft.

Punkterne er blevet fulgt af de efterfølgende års procedure for ansættelser på Hibernia-projektet, og fagforeningerne angives at have haft en meget central rolle som arbejdsformidler, hvilket fortsat gør sig gældende i 2000.

Befolkningssammensætning - demografiske forhold

Placering af en gigantvirksomhed i et tyndt befolket område medfører en risiko for forandring af befolkningssammensætningen. Traditionelt er hovedparten af de beskæftigede i energiindustrien mænd, hvilket kan medføre en skævdeling af forholdet mellem mænd og kvinder i arbejdsstyrken, af køns- og aldersfordelingen i samfundet.

De demografiske forhold på Avelonhalvøen under opbygning af Bull Arm og efter start af produktion i Hiberniafeltet var uforudsigeligt. Imidlertid syntes en demografisk prognose at være vigtig som basis for planlægning af andre komponenter i udviklingen. Således proportionering af boliger, offentlig service og social infrastruktur, og i noget grad offentlig og privat infrastruktur.

Ifgl. rapport fra Newfoundland Statistics Agency fra maj 1994 var forventningerne om en større befolkningsmæssig forandring overdrevet, idet bare 2,5% procent af arbejdsstyrken på Bull Arm var tilflyttere.

Imidlertid er der ikke præsenteret demografiske oplysninger om betydningen af lukningen af Bull Arm byggepladsen i 1996, hvor det kan forventes, at ud-migrationen efter arbejde uden for regionen, kan være et større problem.

Sundhedsservice

Vurderingen af sundhedssituationen har to komponenter. Den ene handler om sikkerhed for, at området råder over et system, der kan fungere ved en stor ulykke på en industrivirksomhed. Den interne sundhedstjeneste på Bull Arm kan ikke imødekomme de krav, der stilles til behandling og udstyr, hvis der indtræffer en større ulykke. Derfor må det lokale område opgradere sit hospitalsvæsen, så det er forberedt på operationer, har evakueringskapacitet mv.

For den lokale befolkning kan det betyde, at den primære sundhedstjeneste nedprioriteres overfor ulykkes-beredskab.

Den anden komponent handler om nye helbredsindikatorer, når en større del af befolkningen bliver industriarbejdere ved olieproduktion. Det manuelt hårde arbejde i et koldt klima må forventes at medføre et større behandlingsbehov, ligesom arbejdsmiljøet er nedslidende pga. arbejdsintensiteten og tilstedeværelse af miljøfremmede stoffer. På grundlag heraf forandres og forøges kravene til sundhedsvæsenet.

Sociale problemer

Olie/gasudvindingsprojekter forventes at blive kilde til en økonomisk vækst, der, med erfaring fra andre geografiske områder, både kan føre til velstand og socialeproblemer som organiseret og økonomisk kriminalitet, narkohandel og prostitution.

I Social Impact Assessment er sociale problemer ikke eksplicit formuleret, som et undersøgelsesområde vedr. socialt udbytte af olie/gasudvinding. Men problemfeltet er nærliggende som konsekvens af produktionen.

I Avelon-området er der registreret et antal tilfælde af ulovlig kørsel (biltyveri, fører uden kørekort mv.), spiritusrelatered vold, handel med smuglergods, seksuelle overgreb på kvindelige arbejdere, tyverier af varierende omfang.

I Newfoundlands energistyrelse, der har ansvaret for 'Benefit Report', er der ikke taget skridt til at relatere de registrerede forbrydelser med Bull Arm projektet.

Til vurdering af det sociale udbytte af olie/gas-produktion er det et nøgle-punkt at få overblik over den spin off, der må forventes på den sociale side.

5. Beskæftigelse og træning

Employment and Industrial Benefits er sikret i lovgivningen, som det f.eks. er tilfældet i Accord Implementation Acts i Canada - Nova Scotia Benfits Plan. Som forudsætning for, at der gives licens til udvinding , skal sikres, at medlemmer af den lokale arbejdsstyrke, selvstændige erhvervsdrivende, konsulentfirmaer, bygningsfirmaer mv. i provinsen og i alle andre dele af Canada skal have en direkte og fair mulighed for at deltage på lige konkurrencebetingelser i at producere til udvindingsfirmaer, levere service og andre ydelser til alle former for del-produktioner. Produktionsplanen skal være indrettet således, at der først gives tilbud til firmaer og arbejdskraft i provisen eller andre dele af Canada - og at de skal have leverancen, hvis der leveres til en fair og konkurrencedygtig pris.

Det kræves yderligere, at firmaet opretter et lokal-kontor med passende beslutningsmyndighed vedr. tildeling af jobs og køb af serviceydelser. Endelig skal lokale indbyggere have første prioritet, når det drejer sig om adgang til træning, efteruddannelse og kurser.

Det kan forventes, at den lokale arbejdskraft i ringe grad har relevante kvalifikationer fra deres fiskeerhverv. Derfor kræves det, at udvindingsvirksomheden redegører for, hvilke træningsaktiviteter de vil stille til rådighed for den potentielle arbejdskraft i lokalområdet. Det er udvindingsvirksomhedens ansvar at optimere muligheden for at få den lokale befolkning i beskæftigelse.

Regeringen i Newfoundland and Labrador har i samarbejde med udvindingsselskabernes interesseorganisation oprettet College of the North Atlantic, som med sine 3000 færdiguddannede om året inden for fag relateret til olie- og gasudvinding, bidraget til stigende kapacitet af lokale arbejdskræfter med relevante kvalifikationer.

Litteratur og kilder

Alle fotos uden navn er taget af Ove Poulsen, Grønlands Hjemmestyre.

Aquitaine Company of Canada Ltd., "Socio-Economic Review, Davis Strait Operation", 1980.

Canada-Newfoundland Offshore Petroleum Board (Presentation, april 2000).

Canada - Nova Scotia Offshore Petroleum Board (1999), "Decision 97.02. Application for Approval. Terra Nova Canada-Newfoundland Benefits Plan. Terra Nova Development Plan".

Canada - Nova Scotia Offshore Petroleum Board (1999), "Sable Offshore Energy Project. Benefits Plan Decision Report, Development Plan Decision Report".

Canada - Nova Scotia Offshore Petroleum Board (1999), "Annual Report 1998-1999".

Canada - Nova Scotia Offshore Petroleum Board, CNSOPB Home Page:

Canadian Enviornmental Assessment Agency (1994), "The Canadian Environmental Assessment Act Responsible Authority Guide". Prepared by the Canadian Enviornmental Assessment Act.

C-Core, "C-Core". (Præsentationsfolder).

College of The North Atlantic, "Viewbook. A Look at Newfoundland and Labrador's Public College".

College of The North Atlantic, "Working With Communities and Industry to Provide Training for Mineral Ressource Development" (Presentation by Pam Walsh, april 2000).

College of The North Atlantic, "College Mission".

Community Resource Services Ltd. (1996), "Socio-Economic Impacts of the Hibernia Construction Project". Report prepared for the Hibernia Management and Development Company.

Community Resource Services Ltd. (1999): "Socio-Economic Benefits from Hibernia Operations". Report prepared for the Hibernia Management and Development Company.

Community Ressource Servieces Ltd. (1999), "Socio-Economic Benefits from Hibernia Operations in 1998". Report prepared for the Hibernia Management and Development Company.

Community Resource Services Ltd. (1996), "Economic Benefits from the Hibernia Construction Project" (5 volumes): (i) Technology Transfer Study; (ii) Economic Benefits Case Studies; (iii) Personal Expenditure Study; (iv) Environmental Impacts Review; (v) Summary. Reports prepared for the Hibernia Management and Development Company, St. John's, NF.

Department of Industry Trade and Technology (1998), "Industrial Benefits Summary: Offshore Petroleum Activities in Newfoundland and Labrador", report prepared by the Industrial Benefits Division, St. John's, NF.

Department of Indian Affairs And Northern Development, "2000 Central Mackenzie Valley Call for Bids".

Department of Indian Affairs And Northern Development, "Agreement Between the Inuit of the Nunavut Settlement Area and Her Majesty the Queen in right of Canada".

Department of Indian Affairs And Northern Development, "Northern Benefits Requirements Associated with New Exploration Programs", 1999.

Department of Indian Affairs And Northern Development, "Northern Benefits Requirements Legislatively associated with three sources".

Dinn, Paul: Petroleum Industry, Human Resource Development - Human resource management major projects. P. Dinn er ansat som Senior Policy Analyst ved Dept. of Human Resources & Employment, under provinsregeringen Newfoundland & Labrador.

Dykeman, Mark: Rundvisning og interview i forbindelse med besøg på Bull Arm Site, Newfoundland. Mark Dykeman er leder af PCL Industrial Constructors Incorporated.

George, Jane, "Few Inuit working at Nunavik's Raglan mine". I: Nunatsiaq News, 11. Februar 2000.

Gov. of Newfoundland and Labrador, Labrador and Aboriginalo Affairs Secretariat, "The Changing Face Of Labrador", 1999.

Hall, Fred: Small Scale Mining. Fred Hall er tilknyttet Labrador Inuit Association.

International Council on Metals and The Environment, "Mining and Indigenous Peoples: Case Studies".

Leung, Arthur: Petroleum Industry, Human Resource Development - Major Projects on Labour Supply & Demand, Education & Training. Arthur Leung er ansat som Program Consultant i Department of Education, under provinsregeringen Newfoundland & Labrador.

Marine Institute, "Invitation to Partnership" (Præsentationsfolder).

Marine Institute, "CMS - Centre for Marine Simulation" (Præsentationsfolder).

Maynard, Brian: "Snapshot of Provincial Mining, Mineral & Petroleum Sectors". Presentation, april 2000.

McMahon, Fred: "Looking the Gift Horse in the Mouth: The Impact of Federal Transfers on Atalantic Canada", report from The Atlantic Institute for Market Studies (1997).

Newfoundland Ocean Industries Association, "1999 Membership Directory. Featuring East Coast Canada's Oil and Gas Update", 1999.

Newfoundland Transshipment Limited, "The Grand Banks' Door to the World". (Præsentationsfolder).

Newfoundland Transshipment Terminal Project (1996), "Environmental Assessment", vol. 2, Main Report.

Nunavut Sivuniksavut: "A Unique College Program for Inuit Youth". (Præsentationsfolder).

Petro Canada (1996), "Development Application Terra Nova Development. Development Application Summary".

Petro Canada (1996), "Development Application Terra Nova Development. Socio-Economic Impact Statement".

Petro Canada (1996), "Development Application Terra Nova Development. Environmental Impact Statement".

Petro Canada (1996), "Development Application Terra Nova Development. Development Plan - Part I".

Petro Canada (1996), "Development Application Terra Nova Development. Canada-Newfoundland Beneftids Plan".

Petro-Canada / InDC Retrieval Technologies Inc., (1996), "Hibernia Socio-Economic Impact Statement "

Petro-Canada / InDC Retrieval Technologies Inc., (1998), "Hibernia Environmental Protection Plan"

Petro-Canada / InDC Retrieval Technologies Inc., (1998), "Hibernia Safety Plan "

Petro-Canada / InDC Retrieval Technologies Inc., (1996), "Hibernia Development Plan - Part II"

Petro-Canada / InDC Retrieval Technologies Inc., (1996), "Hibernia Environmental Impact Statement"

Petro-Canada / InDC Retrieval Technologies Inc., (1996), "Hibernia Canada-Newfoundland Benefits Plan"

Petro-Canada / InDC Retrieval Technologies Inc., (1996), "Hibernia Development Plan Summary"

Petro-Canada / InDC Retrieval Technologies Inc., (1996), "Hibernia Development Plan - Part I"

Sable Offshore Energy Project (1996), "Socio-Economic Impact Statement". Petro

Sable Offshore Energy Project (1996), "Environmental Impact Statement".

Sable Offshore Energy Project (1996), "Project Overview".

Sable Offshore Energy Project (1996), "Canada-Nova Scotia Benefits Plan".

Sable Offshore Energy Project (1996), "Development Plan Application".

Shrimpton, Mark: "Offshore Oil and Economic Development: A Newfoundland Perspective". I: Baldacchino and Greenwood (ed.), "Competing Strategies of Socio-economic Development for Small Islands".

Storey, Keith et all, " Hibernia: An Interim Audit of Socio-economic Impacts". Paper prepared for presentation at the International Conference on Health, Safety & Environment held in New Orleans, 9.-12. Juni 1996.

Storey, K., M. Shrimpton and L. Grattan, 1996, "Hibernia: an Interim Audit of Socio-economic Impacts, Societies of Petroleum Engineers".

Storey, K., M. Shrimpton and W. Husbers, 1995, "Workers in Remote Areas", ILO Working Paper.

Storey, K. and M. Shrimpton, 1999, "Socio-economic benefits from Hibernia Operations in 1998", ej publiceret.

Storey, K. and M. Shrimpton, 1999, " The Macroeconomic Impacts of Hibernia Operations on the Economy of Newfoundland and Labrador", upubliceret.

Summary of The Labrador Inuit Land Claims Agreement in Principle (AIP). "The Way Ahead".

Winther, Gorm: "De samfundsøkonomiske virkninger af en forøget råstofudnyttelse i Grønland", bilag C5 til rapporten fra udvalget om de socio-økonomiske virkninger af olie og gasudvinding samt mineralindustri: "Socioøkonomiske virkninger af råstofudvinding - en indledende kortlægning og det videre arbejde", Nuuk 1997.

Winther, Gorm: "The Dutch Disease Phenomenon in a Greenlandic Perspective", Paper presented at The Nordic Arctic Research Forum's Seminar at The Copenhagen Business University, January 2000, forthcoming in a reader in 2000 based on the seminar papers.